Min eks er alkoholiker og vred!

Min ekskæreste drikker, og gjorde det også, da vi var sammen.

Han har bedt om hjælp mange gange, men hver gang ender det med at vi bliver uvenner og at han trækker sig. Og så kommer han igen og beder om hjælp efter lidt tid.

Vi er ikke sammen længere, men jeg holder jo af ham og vil gerne hjælpe, men jeg kan mærke at det påvirker mig meget psykisk, når han bliver sur.

Hvad skal jeg gøre?


Du beskriver, at du har stillet op for din ekskæreste mange gange, når konsekvenserne af hans misbrug er blevet for store for ham.
Måske er det tiden for dig, hvor du vælger at passe på dig selv og ikke stille op som brandslukker for ham igen og igen.

Som hjælp til ham, kan du i stedet give ham information om, hvor han kan søge professionel hjælp. Han er mere end velkommen til at kontakte os, og komme til en gratis og uforpligtende samtale.

Du kunne måske også have glæde af at opsøge selvhjælpsgrupperne i AL Anon. Her mødes pårørende til alkoholikere, deler erfaringer og støtter op om hinanden.

Husk at du altid er velkommen til at give os et kald på 70 10 03 03, hvis du gerne vil vide mere om den behandling, som vi kan tilbyde din ekskæreste.