Jeg ryger hash dagligt, men har prøvet at stoppe.
Jeg ryger hash dagligt, men har prøvet at stoppe. Det lykkes i kortere og længere perioder, men jeg vender hele tiden tilbage. Min kæreste bliver rigtig ked af det når hun opdager det, og det smerter mig meget. Hvordan fungerer jeres behandling, og kan jeg få det gennem kommunen?
Du mærker, at dit hash forbrug er blevet et problem for dig i dit liv. Godt, at du afsøger mulighederne for hjælp.
Hvis du vælger at være i behandling på Frederiksberg Centeret, planlægger vi et fleksibelt og individuelt program for dig over de næste 6 til 8 uger.
Her tilbyder vi dig individuelle terapisamtaler med egen afhængighedsbehandler, workshops, familiesamtale, lægekonsultation og valgfri problemløsende grupper. Vi giver dig desuden et tilbud om et efterbehandlingsforløb.
Vores standard behandlingsforløb indeholder som udgangspunkt 6 ugers behandling, hvor du møder 3 gange om ugen. Men idet vi tilrettelægger en fleksibel og individuel behandling, giver det dig mulighed for at intensivere forløbet og gøre det på kortere tid med flere mødedage, eller at forlænge forløbet til 8 uger, alt efter hvad der passer bedst ind i dit liv.
Vi laver simpelthen en behandlingsplan til dig fra starten, der griber så lidt som muligt ind i dit daglige liv.
Det er en god ide at kontakte os for en uforpligtende samtale, så vi sammen kan finde ud af om vores behandlingstilbud er det rigtige for dig.
Du spørger, om kommunen vil give dig det og det kan vi desværre ikke afgøre, men du kan prøve at henvende dig til din hjemkommune og evt. fremsætte ønske at blive bevilget et behandlingsforløb på Frederiksberg Centeret. Det er altid kommunen, som beslutter, hvilket behandlingstilbud, der bevilges.